TEXTS


Buxtehude - og kredsen omkring ham

Det musikalske miljø i København og Nordtyskland på Buxtehudes tid.

Kredsen

Idéen bag dette program har været at give et billede af det musikalske miljø omkring Buxtehude – hans lærere, venner og andre samtidige, som havde indflydelse på hans udvikling som komponist. Buxtehude selv blev en institution i den nordtyske barok. Alene det faktum at både J.S. Bach og G.F. Händel var blandt hans mange besøgende i Lübeck, giver os et indtryk af, hvor toneangivende en figur han var ved højdepunktet af sin karriere og hvor stor hans indflydelse skulle blive på den følgende generation af komponister.

Denne kreds omkring Buxtehude, er en kreds i tid, sted og personlige relationer.  I dette program har vi valgt Købehavn som det geografiske centrum for denne cirkel. Alle de inddragede komponister har tilbragt kortere eller længere dele af deres arbejdsliv i København – så vel som i nordtyske byer som Hamborg og Lübeck – enten umiddelbart før, eller samtidig med Buxtehude. Komponister af nordtysk oprindelse, men med et netværk strækkende sig fra Rom i syd via Dresden og København til Stockholm i nord.

Ved første øjekast kunne det se ud som om, at disse komponister ikke havde meget med hinanden at gøre, til dels fordi vores viden om disse komponister er meget begrænset, men ved et nærmere eftersyn viser der sig et mønster af  venskaber, lærer-elev-forhold og sågar familiemæssige bånd: Diderik Buxtehude giftede sig med Frans Tunders datter, Tunder var forlover ved Matthias Weckmanns bryllup, Nicolaus Bruhns far, Paul Bruhns, var elev af Tunder, mens Nicolaus Bruhns var elev af Buxtehude, som højst sandsynligt selv var elev af Kaspar Förster osv.

Denne kreds er en af de tætteste man kan tegne omkring Buxtehude. Andre større kredse i tid og sted kunne have inkluderet komponister som Schütz, Theile, Monteverdi, Carissimi, Händel og J.S. Bach, som alle i større eller mindre grad kan forbindes med Buxtehude.

Den italienske forbindelse

Noget af det, som karakteriserer Buxtehudes vokalmusik, er den stærke indflydelse fra den italienske kantate. Italien var centrum for kunst og musik i barokken. Stilen havde spredt sig ud over hele Europa og altså også til København, hvor kilden til Buxtehudes italienske indflydelse sandsynligvis skal findes. Buxtehude voksede op i Helsingør og studerede i mindst én periode i København – sandsynligvis hos Kaspar Förster (1616-1673). Kaspar Förster selv kom fra Danzig men blev uddannet i Rom hos Carissimi, i hvis ensemble han også optrådte som bassanger. Förster tilbragte to perioder – hver af fem år – ved Frederik III’s hof i Købehavn, hvor han bl.a. havde til opgave at reorganisere Det Kgl. Kapel til moderne standarder. Imellem sine to perioder i København ledte Förster som kaptajn i Venedig den 5. tyrkiske krig, for hvilket han blev tildelt St. Markus ordenen.

Ikke kun den musikalske stil men også musikkerne ved det danske hof var italienske, som det var på mode i Europa på den tid. I den tyske komponist og musikhistoriker Johann Matthesons bog “Ehren-pforte” får vi indtryk af det høje internationale niveau som fandtes i København i de år, hvor Buxtehude var under uddannelse i byen. Mattheson omtaler bl.a. Kaspar Försters besøg i Hamburg og er meget imponeret af niveauet af de italienske sangere Förster har medbragt fra hoffet i Købehavn Desuden beskriver han Kaspar Försters basstemme som værende utrolig omfangsrig og kraftig og sammenligner den med lyden af en basun.

Svigerfaderen

Vi ved meget lidt om Franz Tunders (1614-1667) unge år. Sikkert er det dog, at han studerede i København i 1632 – sandsynligvis ved den kgl. kapelmester Melchior Borchgrevinck. I 1641 vandt Tunder stillingen som organist i Mariakirken i Lübeck og seks år senere overtog han også ansvaret som administrator. Som både organist og administrator indkøbte Tunder musikinstrumenter og noder og skabte dermed grundlaget for det veletablerede kantori, som Buxtehude overtog efter Tunders død i 1667. Men Tunder skabte ikke blot de bedst tænkelige rammer, han var grundlagde også traditionen for de såkaldte Abendmusik-koncerter, som senere skulle blive platformen for Buxtehudes musikalske udfoldelser. Abendmusik var gratis kirkekoncerter betalt af byens rige købmænd. De fandt primært sted i forbindelse med afslutningen og begyndelsen af kirkeåret – altså i november og december måned. Selve konceptet for Abendmusik-koncerterne var dog ikke Tunders idé. Det var allerede almindeligt i flere nordeuropæiske storbyer, som Amsterdam og Hamburg og i Købehavn fandt de bl.a. sted i Nicolai Kirke.

Som det var almindelig praksis i nordtyskland på den tid, skulle Buxtehude gifte sig med sin forgængers datter, Anna Margarethe og desuden tage vare på Tunders enke.

The Missing Link

Matthias Weckmann (1616-1674) blev allerede som dreng elev af Heinrich Schütz i Dresden. Weckmanns første møde med København var i 1636, da han blev sendt til op for at hente noget nodemateriale, som Schütz havde efterladt her i byen. Igen i 1642 kom Weckmann til København og denne gang i fællesskab med sin mester. Weckmann blev i Danmark i fem år som organist ved hos Prins Christian i Nykøbing Falster, på en slags låneordning til Det Kgl. Kapel.

I 1648, på vej tilbage til Dredsen, besøgte han bl.a. Lübeck, hvor han blev gift og havde Franz Tunder som sin forlover. I 1655 vendte han atter nord på for at tiltræde stillingen som organist ved Jacobi Kirche i Hamburg, hvor han blev indtil sin død i 1674. Weckmann og Buxtehude levede altså kun godt 40 km fra hinanden i de 7 år fra Buxtehude tiltrådte stillingen i Lübeck til Weckman døde i Hamburg. Det synes nærmest usandsynligt at de to ikke har kendt hinanden og derfor kan Weckmann meget vel udgøre ”the missing link” mellem Heinrich Schütz og Buxtehude.

Outsideren

På trods af, at Christian Geist (c.1650-1711) kan synes at være lidt en outsider, passer han på mange måder ind i denne sammenhæng: Geist bliver født og dør kun få år forskudt fra Buxtehude, han arbejdede under Buxtehudes personlige ven, Gustav Dübens i Stockholm og tilbragte størstedelen af sit liv i København. Han voksede op i nordtyskland men efter afslag på at overtage kantorstillingen i Hamburg, flyttede han til København, hvor han blev bassanger ved Det Kgl. Kapel. Allerede i juni 1670 sagde han dog sin stilling op for at blive en del det svenske kongelige kapel i Stockholm under ledelse af Gustav Düben, hvor han blev indtil 1779. Derefter tilbragte han nogle år som organist ved den tyske kirke i Göteborg, før han vendte tilbage til København i 1684 og blev organist ved flere af byens hovedkirker. Et dokument fra 1684 viser at han havde tjeneste i både Trinitatis Kirke og Helligåndskirken og fra 1689 blev han organist ved Holmens Kirke. Han blev i København indtil sin død 1711, hvor han og hans familie døde af pest.  

Yndlingseleven

Nicolaus Bruhns (1665 – 1697) er nok den vigtigste af Buxtehudes elever. Han blev sendt til Lübeck som en ung dreng af sin far, som selv havde været elev af Buxtehudes forgænger, Franz Tunder. Nicolaus Bruhns blev undervist i både orgelspil og komposition og blev hurtigt Buxtehudes yndlingselev og Buxtehude sendte ham til København med de største anbefalinger. Her levede han som violinvirtuos og komponist de følgende 2-3 år, indtil han i 1689 vandt stillingen som organist i sin hjemby Husum i Schleswig-Holstein, hvor han blev indtil han døde, kun 32 år gammel.



| INFO | PROGRAM | MUSICIANS | VENUES | TEXTS | COMPOSERS | PRESS | SPONSORS |


festival@renaissancemusik.dk